Lønstigning primo 2023

Lønstigninger primo 2023
Lønningerne i kommuner og i staten steg pr. 1. april 2023. Lønningerne i regionerne steg allerede 1. januar 2023.
Stigningerne er den femte stigning i OK21-perioden, som løber frem til 31. marts 2024.
Der er aftalt i alt 6 lønstigninger i denne overenskomstperiode. Hen over overenskomstperioden er lønstigningerne aftalt med forskellig profil på hhv. kommunernes, regionernes og statens områder. Derfor er lønstigningerne primo 2023 forholdsvis forskellige på de tre områder. I kommuner og regioner ligger de største generelle lønstigninger f.eks. i andet overenskomstår (2022), mens de største generelle lønstigninger på statens område ligger i tredje overenskomstår (2023).
Kommunerne
Pr. 1. april 2023 er der aftalt en generel lønstigning, som betyder, at lønsatserne steg 0,30 %.
Næste kommunale lønregulering sker 1. oktober 2023.
Regionerne
Pr. 1. januar 2023 er der aftalt en generel lønstigning, som betyder, at lønsatserne er steget 0,77%.
Næste regionale lønregulering sker 1. oktober 2023.
Staten
Pr. 1. april 2023 er der aftalt en generel lønstigning og udmøntning fra reguleringsordningen, som betyder, at lønsatserne steg ca. 1,58%.
Næste lønregulering sker 1. oktober 2023.
- Publiceringsdato: 28. april 2023
- Ændringsdato: 28. april 2023