Lønstigninger pr. 1.april 2019

Fritvalgstillæg og særlige områder
Pung

Lønstigninger pr. 1. april 2019 i kommuner og regioner

Kommuner

Der er ikke generelle lønstigninger på løntrinene. Men de lønforbedringer, der blev aftalt med KL ved organisationsforhandlingerne, træder i kraft d. 1. april 2019.

Forbedringerne er:
Alle:
Fritvalgstillægget stiger fra 0,64 % til 0,83 %. 
Som hidtil er udgangspunktet, at fritvalgstillægget er et løntillæg, men den enkelte kan vælge at bruge fritvalgstillægget til en forhøjelse af pensionsprocenten. Valg og omvalg mellem løn og pension skal ske inden 1. oktober med virkning pr. efterfølgende 1. januar.

Børnehaveklasseledere på grundløn:
12-års-trinnet stiger fra løntrin 33 + 7.000 kr. (årligt i 31.3.2000-niveau) til løntrin 37.

Børnehaveklasseledere på personlig ordning:
Undervisertillægget stiger fra 7.900 kr. til 15.400 kr. (begge beløb årligt i 31.3.2000-niveau).

(Skole)konsulenter, UU-konsulenter og skolepsykologer:
Der indføres et 4-års kvalifikationstillæg på 6.500 kr. (årligt 31.3.2000-niveau).

UU-vejledere:
Der indføres et centralt funktionstillæg på 7.000 kr. (årligt 31.3.2000-niveau).

Det lokalt aftalte funktionstillæg for vejledere bevares, medmindre der lokalt er aftalt reduktion som følge af centralt aftalte ændringer.

PB’er i ernæring og sundhed:
Der indføres et 4-års kvalifikationstrin på løntrin 31 + 2.000 kr. (årligt 31.3.2000-niveau).

Regioner

Alle (bortset fra PB’er i ernæring og sundhed):
1.000 kr.-tillægget stiger til 1.584 kr. (årligt 31.3.2000-niveau).

Børnehaveklasseledere på grundløn:
12-års-trinnet stiger fra løntrin 33 + 7.000 kr. (årligt i 31.3.2000-niveau) til løntrin 37.

Skolekonsulenter:
Grundlønnen hæves fra løntrin 45 + 9.600 kr. til løntrin 45 + 12.000 kr. (begge beløb årligt i 31.3.2000-niveau).
Konsulenter med OK15-tillæg på 2.000 kr.: tillægget hæves til 5.500 kr. (begge beløb årligt i 31.3.2000-niveau).

Skolepsykologer:
Grundlønnen hæves fra løntrin 45 + 4.600 kr. til løntrin 45 + 7.000 kr. (begge beløb årligt i 31.3.2000-niveau).
Skolepsykologer med OK15-tillæg på 2.000 kr.: tillægget hæves til 5.500 kr. (begge beløb årligt i 31.3.2000-niveau).

PB’er i ernæring og sundhed:
Der indføres et 4-års kvalifikationstrin på løntrin 31 + 2.000 kr. (årligt 31.3.2000-niveau).

Alle ovenstående forbedringer i regionerne har virkning pr. 1. februar 2019. Hvis lønnen ikke er ændret pr. 1. februar, vil ændringerne ske med tilbagevirkende kraft.

Desuden er det aftalt at ændre grundbeløbsdatoen i regionerne fra 31.3.2000 til 31.3.2018. Dette er udelukkende en teknisk ændring, der bevirker, at grundbeløbene numerisk bliver større, uden at den reelle værdi forøges.

Emner

Målgruppe